Københavns Universitets første innovationscenterchef takker af

For fem år siden gik Marius Sylvestersen første gang ind ad døren til Lighthouse-bygningen på Nørre Allé – og blev smidt ud igen (der sad andre medarbejdere og bygningen skulle renoveres). Der gik dog ikke lang tid før han kunne flytte tilbage og starte opbygningen af det nye innovationscenter og den tilhørende kulturændring på Københavns Universitet.

Han har bidraget til, at den centrale innovations-understøttelse på KU er gået fra nogle få mennesker til i dag en større afdeling som med Lighthouse, Eksterne Samarbejder/Ledelsesbetjening og Forsknings- og IP-Jura brænder for at hjælpe forskere og studerende med at sætte fingeraftryk (og mere) på det omkringliggende samfund. Og med at få virksomheder, myndigheder, investorer og organisationer som samarbejdspartnere.

Nu har Marius besluttet, at det er tid til at prøve noget nyt og er ved at finde ud af, hvad det skal være. Derfor har KU stillet ham en række spørgsmål om arbejdet med at skabe et innovativt og løsningsorienteret universitet:

Hvad tænkte du første gang du gik ind ad døren til Lighthouse Nord?

Det er en fed bygning, der signalerer meget af det, vi gerne vil – åbenhed, transparens, utraditionel, at vi arbejder på tværs.

Hvad har været det mest spændende i dine fem år her?

Det mest spændende har været kulturforandringen af en meget stor organisation. KU er fremragende til grundforskning, og det er en vigtig forudsætning for at skabe nyt. Men innovation kræver også en kultur, hvor det kan lade sig gøre. En kultur hvor hele organisationen understøtter, at man bruger de indsigter man får som studerende eller forsker til at skabe nye indsigter og løsninger, som påvirker samfundet i positiv retning. Her har jeg også kunnet bruge min sociologiske nysgerrighed til at forstå samspillet imellem mennesker, organisation og kultur på Københavns Universitet.

Jeg synes der er sket virkelig meget i de fem år jeg har være med. Blandt højdepunkterne har været:

• Det første år hvor vi startede helt fra scratch med en lille gruppe indstationerede medarbejdere og derfra gik i gang med at bygge op. Og ansættelsen af det første kuld af nye medarbejdere i Lighthouse, som vi finansierede med strategimidler fra KU.
• Da vi gentænkte, hvordan et fysisk innovationscenter etableres og gik med en 100% bæredygtig løsning baseret på upcyclede møbler fra KU's kældre og dermed satte nye standarder for både bæredygtig indretning og for hvordan et mødested for studerende og forskere skabes.
• Den første innovationsstrategi der i sig selv jo bare var et stykke papir, men som var med til at starte den fælles samtale på tværs af KU om, hvad innovation og impact betyder for os. Den førte frem mod en større grad af fælles forståelse og et fælles fokus.
• Da innovation blev en fremtrædende del af KU’s 2030 strategi, som sætter den overordnede retning for, hvor organisationen skal bevæge sig hen. Her gik innovation fra at være en sidevogn til at blive et hovedspor på Københavns Universitet.

 Personligt har jeg nydt at arbejde sammen med så dygtige og ambitiøse folk. De vil innovation og samarbejder, og de arbejder tæt sammen med forskere og studerende.

Hvilke konkrete ting har du været mest stolt af?

Faktisk det allerførste vi kastede os over som nye – at tænke innovation og entreprenørskab på tværs af organisationen og få et fællesskab om innovation.

Der skete masser af gode ting på fakulteterne, men vi savnede, at tingene hang tættere sammen, og at der var befrugtning på tværs. Når fagdiscipliner og en divers gruppe af mennesker og kompetencer mødes, er der ofte den bedste chance for succes. Det afspejler Lighthouse – her mødes folk på tværs. Og vores tilbud og programmer er til for alle på KU. Som en af mine gode kollegaer i Lighthouse formulerer det, så dækker vi alt fra Dante til kvante.

Jeg er også stolt af, at vi i dag er en fuldt integreret del af KU, at innovation er blevet en del af universitetets kerneforretning og at ingen længere sætter spørgsmåltegn ved at det er vigtigt for organisationen. Men vi skal endnu længere. Hvorfor skulle vi ikke kunne blive et af verdens eller Europas bedste innovations-universiteter? Vi har forudsætningerne.

Hvor ser du KU’s styrker når det gælder innovation og impact?

Vi har både den forskningsmæssige excellence inden for det enkelte videnskabelige område og samtidig dækker vi bredt. Derfor har vi fantastisk gode forudsætninger for at forstå samspillet imellem det natur- og sundhedsvidenskabelige, det humanistiske og det samfundsmæssige inklusive de juridiske og teologiske aspekter. Det må da kunne adressere langt de fleste svære udfordringer, som verden står overfor lige nu.

Hvis man skal påvirke verden, skal man vide meget om enkelte ting, men man er også nødt til at kunne se den dybe viden i en større sammenhæng, og forstå hvordan den kan gøre en forskel i samfundet.

Om ti år drømmer jeg om, at vi er der, hvor der slet ikke italesættes en modstilling mellem grundforskning og innovation/impact men at indstillingen er: ”Selvfølgelig skal vi påvirke verden omkring os til det bedre” og når vi gør det, spiller det også positivt tilbage på de grundvidenskabelige nybrud. Jeg synes, at vi er godt på vej i den retning.

Hvad kan vi gøre mere af?

Der er stort potentiale i at universiteterne arbejder mere sammen om innovation - både i Danmark og Europa - for vi er dygtige til forskellige ting. Nogle gange skal vi være endnu mere opmærksomme på, at vi er en del af større økosystem, som vi konstant kan byde op til dans.

Vores viden og indsigt er meget eftertragtet men samtidig kan vi have brug for at supplere med kommercielle eller ingeniørmæssige kompetencer, når vi skal lave levedygtige startups.

Den videnskabelige og kommercielle verden kan være langt fra hinanden. Jeg tror en vigtig rolle for et innovationscenter er at bygge bro imellem disse verdener. KU kan være endnu bedre til at se kommercialisering som en motor, som sikrer en endnu større udbredelse af de dybe indsigter fra grundforskningen. Men vi skal også gøre investorer og den bredere omverden opmærksomme på, hvad de skal kigge efter på et universitet og hvordan tilgange som er science-baserede ofte har et større potentiale for impact og for kommercialisering simpelthen fordi det er baseret på dyb faglig viden og evidens.

Vi taler meget om det i Danmark og Europa men gør fortsat ikke nok. Vi hører, at der er mange investorer, der gerne vil forstå forskningsbaserede startups bedre og gerne vil investere og gå tidligere ind. Så vi skal have gode formater og fortællinger om modenhed, timing og hvordan man finder ”vej” til KU. 

Har du gode råd til forskere og studerende, der gerne vil innovation og impact?

Kig ikke altid først efter løsningen men fokuser i første omgang på problemet – og når du så har defineret det, så kan du begynde at se efter løsninger. Hav modet at kaste dig ud i det, det er ikke nemt og kan være en vild rejse. Men vi i KU INNO er her for at hjælpe og understøtte i netop den situation, så brug os, vores formater og vores folk.

God innovation kræver mange forskellige kompetencer og verdenssyn, så kom forbi og mød andre, som er lige så modige. Og se hvordan deres indsigter kan være med til at give dig helt nye perspektiver på, det som du vidste i forvejen. Her kan det allervildeste opstå. Og husk så at innovation er meget mere end patenter!