Fra forskning til handlerum: Sådan skaber KU impact

Innovation er meget andet end patenter. For Rebecca Adler-Nissen, professor og leder af det tværnationale CAISA på Københavns Universitet handler innovation om at gøre den seneste forskning forståelig og anvendelig både for dem, der træffer beslutninger på samfundets vegne, og for den enkelte borger. 

Derfor tager hun med til regeringens AI-topmøder på Marienborg, når hun bliver inviteret, og bruger tid på embedsmænd, ministerbesøg, NGO’er, kommuner og møder med civilsamfundsorganisationer.

"Vi skylder samfundet at bidrage.  Vi bliver inviteret ind, fordi myndigheder, virksomheder og organisationer ved, at vi er uafhængige, har forskning af høj kvalitet og kan bidrage med bl.a. overblik, nuancer, evidens, inspiration og internationale perspektiver." 

Når innovation omtales på universiteter, er det ofte teknologier, licenser og nye virksomheder, der fylder. Men en stor del af Københavns Universitets samfundsbidrag sker gennem videndeling og rådgivning af ministerier, styrelser, regioner, kommuner, civilsamfundsaktører og andre, som bruger forskningsbaseret viden til at træffe bedre beslutninger og finde bedre løsninger. 

Forskningsbaseret viden og rådgivning 

CAISA forsker i kunstig intelligens og dens betydning for samfundet. På den baggrund bidrager de med viden og rådgivning til bl.a. myndigheder og beslutningstagere. 

"Vi er uafhængige, vi er tværfaglige og tværnationale og vores rolle er ikke at levere den fulde implementeringsløsning selv. Det hjælper vi samarbejdspartnerne med.  Vi skal bidrage til at give et overblik over spillepladen, syntetisere indsigter fra forskning på tværs af felter og dermed bidrage til at kaste lys over det handlingsrum, der konkret findes, og kan omsættes til bedre samfundsmæssige løsninger. Det er en central del af vores opgave”, siger Rebecca.

Forskning først

For Rebecca og CAISA er udgangspunktet altid forskning af høj kvalitet. Men kvalitet alene skaber ikke samfundsmæssig forankring eller forandring. Hvis forskningen skal gøre en forskel uden for universitetet, kræver det, at forskerne aktivt arbejder med at nå deres målgrupper:

"Vores konkurrencefordel er den gode forskning. Men vi har også et ansvar for at få forskningen ud til modtagerne. Vi kan ikke brokke os over, at ingen lytter, hvis vi ikke gør opmærksom på den viden, der skabes på universiteterne og ”oversætter” den." 

Det kan være gennem korte forskningsbriefs, oplæg eller målrettede møder og samtaler med beslutningstagere. Erfaringen er, at viden skal formidles i formater, der passer til modtagernes virkelighed og arbejdsbehov. 

Tænk på modtageren fra starten

"Man skal være bevidst om sin målgruppes behov, tid og praktiske virkelighed. De organisationer og mennesker, vi skal nå, har ofte meget lidt tid og ikke overblik over forskningen på området. Derfor skal vi oversætte forskningen uden at gå på kompromis med nuancer og kvalitet. Det er en svær balance", siger Rebecca Adler-Nissen. 

CAISA har oprettet et nationalt fellowship-program for forskere, som allerede i begyndelsen af deres 1-3 måneders fellowship-forløb identificerer de nøglepersoner eller organisationer, de gerne vil nå med deres forskning og som reelt kan agere med den viden om et fænomen eller samfundsudfordring, som forskningen frembringer. 

Når undersøgelsen eller forskningsoverblikket er klart, handler det ofte om den direkte overlevering. Ikke blot at publicere resultaterne online, men at skabe rum for dialog. Det bedste råd fra Rebecca er, at lave overleveringen direkte for at skabe et fortroligt og fagligt rum med respekt for hinanden. De eksperimenterer med forskellige formater i CAISA. 

Impact tager tid men er indsatsen værd

Impact kan være svær at måle, og der vil ofte være situationer, hvor forskere ikke kan eller bør tage æren for en forandring eller udnyttelse af viden. Samtidig bygger muligheden for at bidrage med viden til samfundsbeslutninger på relationer, der kan tage mange år at udvikle. 

"Impact tager tid. Det tager tid at reagere på ny viden og information og omsætte det. Men hvis man arbejder med impact, kan man bruge sin forskning til at skabe et vidensgrundlag for bedre beslutninger", siger Rebecca og fortsætter. 

"At komme i den position, hvor vi bliver inviteret til at bidrage til forståelser og drøftelser i G20, OECD, EU eller nationalt er jo ikke noget, der sker fra den ene dag til den anden. Det kræver en stor arbejdsindsats og tid. Men vi bliver altid klogere som forskere, når vi indgår i dialog. Vi har mulighed for at lave mere relevant forskning, vi bliver mere ydmyge overfor de praktiske forhold og andre faggruppers erfaringer og vi kan afprøve hypoteser og nogle gange få adgang til data eller oplysninger, som ikke er umiddelbart tilgængelig eller som vi ikke vidste eksisterede. Det er ikke envejs." 

Gode råd: Fra forskning til handling

Rebeccas råd til forskere, der gerne vil skabe større samfundsmæssig effekt af de forskningsmæssige indsigter, de opnår, er at identificere hvem der faktisk kan handle på forskningen: 

"Tænk over slutningen. Hvilken udfordring eller mulighed er det din forskning adresserer? Saml så de aktører, der kan gøre noget ved udfordringen eller arbejder aktivt med den. Er det politiet? Er det pædagoger? Er det VVS’ere? Er det skattemyndighederne? Og tag gerne fat i de primære aktører, der kan anvende forskningen eller sidder med de udfordringer, forskningen handler om. Det er ikke altid medier og politikere er de mest oplagte eller første samtalepartnere", slutter Rebecca Adler-Nissen.