Danmarks oversete iværksætterkraft: De studerende

Danmark har en politisk ambition om at være et iværksætterland i verdensklasse. Regeringen og et bredt flertal i Folketinget har sat retningen med Iværksætterpakken, og regeringen arbejder nu med tilblivelsen af en iværksætterpakke 2.0. Det er en ambition, vi deler.

Men vi kan ikke tage fremtidens iværksættere og forandringsskabere for givet. Hvis Danmark vil skabe flere nye virksomheder, stærkere vækstmiljøer og løsninger på nogle af vores største samfundsudfordringer, skal vi ikke alene se på kapital, skatteregler og rammevilkår. Vi skal også se på de mennesker, som idéerne, virksomhederne og forandringerne skal vokse ud af.

Flere nye analyser tegner et interessant, men også paradoksalt billede af Danmark.

På den ene side har de videregående uddannelsesinstitutioner gennem de senere år opbygget stærke miljøer for innovation og entreprenørskab, og studerende og dimittender bidrager allerede i dag til nye virksomheder, arbejdspladser og løsninger på tværs af samfundet.

På den anden side peger analyserne på, at færre unge ser sig selv som fremtidige iværksættere, og at mange er usikre på, om de har det, der skal til.

Det bør give anledning til eftertanke.

Studerende ser muligheder

For Danmark står over for store udfordringer. Vi skal styrke vores produktivitet, accelerere den grønne omstilling, udvikle fremtidens velfærd og navigere i et stadig mere komplekst og teknologisk samfund. Det kræver ikke blot ny viden og ny teknologi. Det kræver mennesker, der kan se muligheder, skabe løsninger og omsætte viden til handling.

Her har de videregående uddannelsesinstitutioner en vigtig rolle at spille.

På tværs af universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier er der gennem årtier gjort en betydelig indsats for at styrke innovation og entreprenørskab blandt studerende. Der er opbygget stærke miljøer, udviklet samarbejder og skabt muligheder for, at studerende kan bringe deres faglighed i spil på nye måder og omsætte idéer til konkrete løsninger.

Det er sket gennem et langt og sejt træk. Og det giver Danmark et stærkt udgangspunkt.

Men fundamentet forpligter. Ikke fordi alle institutioner skal gøre det samme. Tværtimod er de forskellige profiler, erfaringer og tilgange en styrke. Men fundamentet forpligter os til fortsat at udvikle området og bygge videre på det, der allerede virker.

Udvikling af mennesker

For entreprenørskab handler ikke alene om at skabe flere startups. Det handler også om at udvikle mennesker, der kan identificere muligheder, håndtere usikkerhed, samarbejde med andre og omsætte idéer til handling. Samfundet har brug for mennesker med handlekraft, forandringskapacitet og evnen til at omsætte viden i praksis – både i nye virksomheder og i eksisterende organisationer.

Mange forbinder fortsat innovation og entreprenørskab med at starte virksomhed. Men entreprenante kompetencer handler også om nysgerrighed, kreativitet, samarbejde, udholdenhed og evnen til at bringe sin faglighed aktivt i spil. De er relevante, uanset om man bliver iværksætter, forsker, embedsmand, underviser eller medarbejder.

De videregående uddannelsesinstitutioner har et ansvar for at uddanne dimittender med stærk faglighed og kritisk sans, som har mod på at bringe deres viden aktivt i spil og bidrage til at løse de udfordringer, virksomheder og samfund står overfor.

Mange af de udfordringer, Danmark står overfor, kan ikke løses af én faglighed alene. De kræver mennesker, der kan samarbejde på tværs af discipliner, professioner og sektorer og omsætte viden til konkrete løsninger. Derfor er samarbejde på tværs af de videregående uddannelsesinstitutioner og på tværs af fagligheder en vigtig del af at udvikle fremtidens iværksætterkraft.

Vi har forskellige profiler, styrkepositioner og erfaringer på tværs af de videregående uddannelsesinstitutioner. Det er en styrke. Vi gør forskellige ting med og for de studerende. Men vi deler en fælles ambition:

Danmark skal være blandt verdens førende lande til at udvikle unges evne til at omsætte viden til løsninger, virksomheder, værdi og forandring.

Når regeringen nu arbejder videre med en Iværksætterpakke 2.0, er det derfor også en oplagt anledning til også at rette blikket mod de studerende.

En iværksætterpakke 2.0 bør ikke alene handle om kapital, regulering og vækstvilkår. Den bør også handle om mennesker. Ikke som et blødt supplement til den egentlige iværksætterpolitik, men som en forudsætning for den. For uden flere mennesker, der kan se muligheder, teste idéer, arbejde på tværs og omsætte viden til praksis, får vi heller ikke den næste generation af virksomheder, løsninger og vækstmiljøer.

Naturlig del af miljøet

Hvis Danmark vil være et iværksætterland i verdensklasse, skal innovation og entreprenørskab fortsat være en naturlig og synlig del af miljøet på de videregående uddannelsesinstitutioner. Ikke gennem én bestemt model, men gennem forskellige veje, der gør det muligt for langt flere studerende at udvikle idéer, samarbejde på tværs, møde virkelige problemstillinger og omsætte deres viden til handling.

Ikke fordi alle skal starte virksomhed.

Men fordi alle dele af samfundet har brug for mennesker, der kan skabe værdi, drive udvikling og omsætte viden til nye løsninger.

De studerende er ikke blot fremtidens arbejdsstyrke. De er allerede i dag med til at skabe virksomheder, udvikle løsninger og skabe værdi i hele samfundet.

Danmark har sat en ambitiøs retning for fremtidens iværksætterland. Nu bør ambitionen også være, at de studerendes iværksætterkraft bliver en endnu stærkere del af den fortælling.

For Danmarks næste store iværksættereventyr begynder ikke først, når virksomheden bliver stiftet. Det begynder, når unge mennesker opdager, at de kan omsætte deres viden til handling.

Kronikken er skrevet af:

Jesper Wengel, prorektor for forskning, Aalborg Universitet, Jakob Harder, dekan, Fakultet for Sundhedsuddannelser og Teknologi, Københavns Professionshøjskole, Morten Frederiksen, dekan for forskning, innovation og samfundspåvirkning, CBS, Lone Ryg Olsen, direktør, Erhverv og Innovation, Aarhus Universitet, Morten Hjelholt, prodekan, Forskning, IT-Universitetet, Christian Vintergaard, adm. direktør, Fonden for Entreprenørskab, Anne Storm Rasmussen, rektor, Erhvervsakademi Aarhus, Marianne Thellersen, koncerndirektør, Innovation og Entrepreneurskab, DTU, Eva Hoffmann, prorektor for forskning og innovation, Københavns Universitet og Rasmus Antoft, rektor, RUC.

De nævnte analyser i kronikken er: IRIS Group, Når forskning og uddannelse bliver til virksomheder (2025); Danske Universiteter, Tal om forskning og innovation 2026; Dansk Erhverv, Færre unge iværksættere (2026).

Læs kronikken i Børsen.